foo

Skolen i Sydhavnen er årets skolebyggeri 2015

Foto: Torben Eskerod

Skolen i Sydhavnen blev kåret til årets skolebyggeri. Skolens sanselige indretning og åbne forhold til omgivelserne var udslagsgivende for prisen. Særlige roser blev uddelt af Københavns overborgmester, Frank Jensen, til skolens funktionalitet og design, der formår at arbejde flot sammen med det omkringliggende byrum.

Bag uddelingen af prisen sad en kompetent jury, der havde nomineret fem skoler til årets pris. Herefter var det op til en offentlig afstemning at afgøre om Campus Tønder, Det Tekniske Fakultet for Syddansk Universitet i Odense, Vigerslev Allés Skole i Valby, Kolding HF og VUC eller Skolen i Sydhavnen skulle løbe med prisen.

I alt stemte næsten 1000 personer, og her faldt valget på Skolen i Sydhavnen, der er tegnet JJW Arkitekter med Københavns Kommune som bygherre.

Blandt de mange stemmer fremhæves skolen for at kunne interagere med det maritime nærmiljø samtidig med, at den er tiltænkt en rolle som et kulturelt samlingspunkt for lokalområdet. Derudover bliver skolen rost af juryen for sin åbne og differentierede planløsning, der giver mulighed for en afvekslende undervisning indendøre samt masser af bevægelse udendørs.

Skolen i Sydhavnen åbnede dørene ved skoleåbningen i august og vil huse 840 elever fra 0.-9. klasse.

05. Oct 2015 kl. 14:50